<Macro: (,)>

Nyheder

Seniorfestival 2019

04. nov 2019, 12:28

Festivalen holdes i Kulturhavn Gilleleje torsdag 28. november fra kl. 10-14.

Her møder du en masse foreninger, fællesskaber, klubber og virksomheder, der hver på sin måde kan sætte kulør på hverdagen.

Kig ind i de to biografsale, hvor der under hele festivalen vil være nyttige oplæg og underholdende foredrag: ”Livet som Seenager – du topper efter 60+” ved John Hansen og skuespilleren Tommy Kenter, der fortæller om et spændende og omtumlet liv både udenfor og på scenen.

Dagen igennem vil der være gratis kaffe og kage, og der er mulighed for at købe frokost.

Festivalen åbnes kl. 10.00 af Birgit Roswall, formand for udvalget for Ældre, Social og Sundhed.

Seniorfestival 2019 arrangeres af Gribskov Kommune.

Alle er velkomne

Program for salene - klik her

Udstillerliste - klik her

Parkeringsoversigt - klik her